Motorcykelkørekort Hillerød
lovpakke 8.999,-
Tag dit Motorcykelkørekort hos os
Du kan ret hurtigt komme ud at køre motorcykel når du vælger at tage kortet hos os. Med vores turbohold har du dit motorcykelkørekort i løbet af kun 2-3 uger.
Det skal være en “fed oplevelse” når du tager dit MC kørekort, og derfor har vi planlagt uddannelsen på en sådan måde at det går hurtigt og det samtidig er rart. Vi har nye motorcykler og nyt udstyr. Selve skolen er indrettet med lyse lækre lokaler, så undervisningen kommer til at forløbe rart og hyggeligt.
Vi går op i grundig og personlig undervisning når du skal tage dit motorcykelkørekort hos Hillerød C Køreskole. Det gør vi da vi gerne vil uddanne sikre og dygtige trafikanter.
Kontakt os gerne på telefon 71 96 96 52 for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig til at få dit nye motorcykelkørekort.
Vi får elever fra hele Nordsjælland som ønsker at tage deres motorcykelkørekort på vores køreskole i Hillerød. Det tager kun 5 minutter at gå fra Hillerød st. til skolen, og hvis du er i bil, er der fine parkeringsmuligheder få minutter fra skolen. Den teoretiske undervisning foregår i vores lækre lyse lokaler, netop for at gøre indlæringen så nem og behagelig som muligt. Vi starter løbende nye MC kørekort hold op, og du kommer allerede ud at køre motorcykel efter du har været til teori to gange. Når vi kører motorcykel-skolekørsel, kommer vi lidt rundt i Nordsjælland, men kører primært omkring Hillerød.
Vores første teoriaften er gratis. Det er en almindelig obligatorisk teoriaften, som indgår i den lovpligtlige teoriundervisning. Eneste forskel på denne aften og de øvrige teoriaftner er, at den er gratis.
Skal du have dit motorcykelkørekort opgraderet, er det også noget vi kan hjælpe dig med. En opgradering kræver ikke ny teoriprøve, så det er en forholdsvis nem “omgang” som vi ret hurtigt kan få planlagt, da vi løbende starter hold op. Du skal dog være opmærksom på at du skal have haft motorcykelkørekort til din nuværende kategori i minimum 2 år. Du tilmelder dig bare, så kommer du med på næste holdstart.
Sidst opdateret – maj 2022
Suzuki SV 650. Indregistreret 2022
Når du skal til at tage et motorcykelkørekort skal du ikke være bekymret for udstyret. Vi tilbyder dig gratis lån af tøj og andet udstyr i størrelserne fra S til XL.
Vi tilbyder motorcykelkørekort til 20 årige. Det er det motorcykelkørekort der har kategori A2, og som kaldes ”mellem motorcykelkørekort”. Du må starte på MC undervisning 3 måneder før du fylder 20 år, og du må komme til praktisk prøve når du er fyldt 20 år.
Vi tilbyder naturligvis også motorcykelkørekort til 24 årige. Det er det almindelige motorcykelkørekort der har kategori A. Det kaldes også det store motorcykelkørekort. Du må starte på MC undervisning 3 måneder før du fylder 24, og du må komme til praktisk prøve når du er fyldt 24 år.